Væselvej 114, 7800 Skive +45 6084 3701 per@potentialis.dk

Nogle mennesker har bare trukket nitten.

Eller sådan lyder det, når de fortæller deres livshistorie. Problem på problem, ulykke på ulykke, sygdom på sygdom. Verdens goder – og onder – er helt vildt ulige fordelt. Det kan vi hurtigt blive enige om, og det er sjældent de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder.

Men hvordan kan det være?

Hvorfor er de samme 20 procent involveret i 80 procent af alle ulykker? Og hvorfor bliver nogle mennesker ramt af den ene gebrækkelighed efter den anden, mens andre går fri?

Gener? Livsstil? Tilfældigheder?

Hvis du spørger mig, tror jeg, gener betyder lidt, men meget mindre end de fleste tror. Livsstil betyder nok noget mere, men forklarer langt fra det hele. Og tilfældigheder tror jeg ikke rigtig på.

Jeg tror, hovedforklaringen er den måde, vi tænker og føler på, og at det vigtigste, vi arver fra vores forældre, snarere er deres måde at tænke på end deres gener. Vi har alle faste mønstre for den måde, vi tænker og føler på, og de manifesterer sig i vores krop. Det, der er vigtigt at forstå er, at mønstrene som regel er ubevidste. Det er altså som regel ikke noget, vi selv kan gøre for, og derfor betyder den tankegang heller ikke, at det er folks egen skyld, at de bliver syge – eller er uheldige.

Samtidig tyder mere og mere på, at kroppen i vid udstrækning er i stand til at helbrede sig selv, når den har de rigtige forudsætninger for det. Hvilket i grove træk indebærer, at hjernens amygdala, der hele tiden enten giver kroppen besked på at slappe af eller at gøre sig klar til kamp eller flugt, vælger at give besked om afslapning, medmindre der er en akut trussel, der kræver kroppens alarmberedskab.

Afslapningskommandoen fra amygdala kan forpurres af stress (i bred forstand), angst og negativitet. Den slags vælger vi heller ikke frivilligt.

De ubevidste tankemønstre og tilhørende følelser er noget af det, jeg arbejder med i min hypnoseklinik i Skive. Jeg er klar til at hjælpe dig, hvis du synes, du er for meget syg, for uheldig, eller at problemerne bliver ved med at vælte ned over dig.

Eller vil du hellere tro, at du er et offer for tilfældigheder?