Væselvej 114, 7800 Skive +45 6084 3701 per@potentialis.dk

SPECIALER

Læs mere herunder.

Selvværdsstyrkelse

Jeg har udviklet og afholdt kurser i selvværdsstyrkelse, arbejdet med masser af klienter, og det har også været et tema for mig på det personlige plan.

Selvværdet er centralt i vores liv, for det påvirker stort set alle områder. Vores forhold til os selv, vores sociale liv, arbejdsliv, hvor meget vi kommer til at tjene, vores sundhed. Listen bliver bare ved.

Mange tror, at et lavt selvværd er noget, man bare må leve med, men det er egentlig ikke andet end et sæt overbevisninger om os selv, vi på et tidspunkt af vores liv (ofte meget tidligt) har accepteret som sande. Men overbevisninger er ikke sandhed, det er bare synspunkter, som det er muligt at ændre.

Rygestop

Hjælp til rygestop er en klassiker for enhver hypnoterapeut, og jeg har hjulpet rigtig mange med at kvitte cigaretterne. Behandlingen tager udgangspunkt i, at en ryger i langt højere grad er psykisk afhængig end fysisk afhængig, og den er tilpasset den enkelte, da hver ryger har sine individuelle grunde til at ryge og sine individuelle grunde til, at det har været svært at holde op.

Med rygestop hos en hypnoterapeut undgår du at skulle tage piller, som ofte har ubehagelige bivirkninger og du undgår behandlinger som indebærer, at du får mere af den nikotin, som du prøver at slippe af med.

Forebyggelse af stress

Selv om det absolut er muligt at behandle stressramte, bør man efter min mening i li langt højere grad have fokus på at forebygge stress, da det er meget lettere at arbejde med mennesker, før de står midt i en krise og med en krop, som er ved at flyde over med stresshormonet cortisol.

Stress kommer sjældent udelukkende af et for stort arbejdspres. Der gør sig næsten altid nogle personlige faktorer gældende, og du kunne have gavn af stressforebyggende behandling, hvis du kan genkende et eller flere af følgende personlighedsmønstre:

  • Har svært ved at sige nej
  • Er en pleaser
  • Har svært ved at prioritere
  • Har svært ved at træffe beslutninger
  • Har svært ved at bede om hjælp
  • Har svært ved at give opgaver fra dig
  • Har svært ved at koncentrere dig
  • Døjer med tankemylder
  • Er perfektionist/kontrolfreak

Alle disse personlighedsmønstre er det muligt at forandre ved at arbejde med dem, og når man står stærkere på disse områder, vil man være langt mindre udsat for at få stress.

Selvfølgelig kan også ydre omstændigheder forårsage stress, fx svære relationer til kolleger og/eller ledelsen, at der ikke bliver taget hensyn til individuelle behov, du har, osv. Også i disse tilfælde kan man have stor gavn af stressforebyggende behandling, for når du finder modet til at tage fat i problemerne, vil det tit være muligt at få en løsning på den slags problemer, og hvis ikke opnår du måske en afklaring i forhold til, om det vil være bedst for dig at finde noget andet.

Kontakt mig

Skriv en besked herunder, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.

Kontakt

Telefon

Adresse

Væselvej 114,
7800 Skive