Væselvej 114, 7800 Skive +45 6084 3701 per@potentialis.dk

Av! Dumme krop, så lad dog være!
Hvis du hører til de flere end 800.000 danskere, som lider af kroniske eller hyppigt tilbagevendende smerter, kan du måske nikke genkendende til ovenstående reaktion. Hvis noget gør ondt, vil vi bare have det til at holde op – næsten for enhver pris.

Hypnose kan være lyset for enden af den mørke tunnel. Mere om det senere.

Mange smertepatienter er mere eller mindre blevet opgivet af det etablerede sundhedsvæsen, som enten ikke kan finde frem til årsagen til smerterne eller er ude af stand til at behandle dem effektivt. Det, der bliver tilbage, er ofte en recept på smertestillende medicin, der (i bedste fald) lægger en dæmper på smerterne – nogle gange med ubehagelige bivirkninger som en ekstra ulempe.

Når en person har haft smerter i over 6 måneder, siger man, at smerterne er kroniske. Det påvirker livskvaliteten negativt, og psykiske faktorer spiller nu mere ind i personens smerteoplevelse. Smerten svinger ofte i intensitet, og for en smertepatient er stress en vigtig faktor for smerten. En betydelig del af smerteoplevelsen er den stress, det giver at tænke tilbage på den smerte, man allerede har oplevet, og den stress, det giver at se frem til, at man (måske) skal leve med smerten i lang tid endnu.

Samme princip gør, at din nabo måske er helt afslappet, når hun skal have taget en blodprøve, mens det gør ondt på dig, fordi du frygter stikket. Stressaspektet bliver den dag i dag stort set ignoreret i gængs smertebehandling.
Det er blandt andet i forhold til at dæmpe den stress og arbejde med hele mindsettet omkring smerten, at en ny tilgang med hypnose er et lys i mørket for mennesker med kroniske smerter. Langt de fleste kan opnå betydelig lindring, og nogle vil endda opleve, at smerterne helt forsvinder.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig, hvis du har brug for at få skruet ned for dine smerter!