Blog

Hvad har du ikke tænkt endnu?

Der kan siges mange gode ting om at tænke de samme tanker i de samme situationer.

Vi slipper for at opfinde den dybe tallerkenen igen og igen i situationer, der fungerer godt for os. For eksempel når vi færdes i trafikken.

Det føles velkendt og trygt.

Det foregår mere eller mindre automatisk og sparer energi.

MEN…

Hvis vi har et problem, er det knap så smart.

For at have og vedligeholde et problem kræver det, at vi tænker de samme tanker igen og igen. Hver gang vi fokuserer på problemet, kommer de samme tanker og udløser den samme reaktion. Vi sidder fast.

Selv om vi i masser af andre situationer er i stand til at finde løsninger, kan vi ikke, når det drejer sig om lige præcis det her problem. Det er som om, vi ikke har adgang til de ressourcer, vi normalt har adgang til. Som om vi går rundt i et problemrum, hvor der ikke er nogen udgang.

Løsningen?

Er i første omgang at flytte fokus. Det kan man for eksempel gøre ved at stille sig selv følgende simple spørgsmål:

“Bortset fra det, jeg allerede har tænkt om (problemet), hvad har jeg ikke tænkt endnu, som kan løse mit problem?”

Det kan åbne en sprække i det ellers tilsyneladende isolerede problemrum, og du kan begynde at forbinde problemet med de ressourcer, du allerede har i så mange andre situationer. Det får selvfølgelig ikke altid problemet til at forsvinde, men du begynder at tænke tanker, der går i retning af at finde en løsning på problemet.

Og det er det første, vigtige skridt.

 

 

 

Hypnose mod kroniske smerter

Av! Dumme krop, så lad dog være!
Hvis du hører til de flere end 800.000 danskere, som lider af kroniske eller hyppigt tilbagevendende smerter, kan du måske nikke genkendende til ovenstående reaktion. Hvis noget gør ondt, vil vi bare have det til at holde op – næsten for enhver pris.

Hypnose kan være lyset for enden af den mørke tunnel. Mere om det senere.

Mange smertepatienter er mere eller mindre blevet opgivet af det etablerede sundhedsvæsen, som enten ikke kan finde frem til årsagen til smerterne eller er ude af stand til at behandle dem effektivt. Det, der bliver tilbage, er ofte en recept på smertestillende medicin, der (i bedste fald) lægger en dæmper på smerterne – nogle gange med ubehagelige bivirkninger som en ekstra ulempe.

Når en person har haft smerter i over 6 måneder, siger man, at smerterne er kroniske. Det påvirker livskvaliteten negativt, og psykiske faktorer spiller nu mere ind i personens smerteoplevelse. Smerten svinger ofte i intensitet, og for en smertepatient er stress en vigtig faktor for smerten. En betydelig del af smerteoplevelsen er den stress, det giver at tænke tilbage på den smerte, man allerede har oplevet, og den stress, det giver at se frem til, at man (måske) skal leve med smerten i lang tid endnu.

Samme princip gør, at din nabo måske er helt afslappet, når hun skal have taget en blodprøve, mens det gør ondt på dig, fordi du frygter stikket. Stressaspektet bliver den dag i dag stort set ignoreret i gængs smertebehandling.
Det er blandt andet i forhold til at dæmpe den stress og arbejde med hele mindsettet omkring smerten, at en ny tilgang med hypnose er et lys i mørket for mennesker med kroniske smerter. Langt de fleste kan opnå betydelig lindring, og nogle vil endda opleve, at smerterne helt forsvinder.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig, hvis du har brug for at få skruet ned for dine smerter!

Overbevisningstjek

Jeg har fået et skarpt øre for at høre de begrænsninger, vi sætter op for os selv.

Når man bliver ældre, skal man regne med ditten, datten og dutten. “Jeg har aldersbetinget, nedsat syn”, “Det er meget sværere at finde en kæreste end for 10 år siden”, “Jeg er kommet i reparationsalderen, og så er det jo godt, at man kan få nogle reservedele”, er nogle af de udtryk, jeg har hørt for nylig.

Virkelig?

På en af mine uddannelser lærte jeg at stille spørgsmålet: “Er det en naturlov?” En naturlov er noget, der sker altid. I hvert eneste tilfælde. Som at man ikke kan tale, hvis talecenteret i hjernen er ødelagt, eller at det begynder at bløde, hvis man skærer sig i armen.

Det er for eksempel ikke en naturlov, at man får dårlig ryg af at sidde i en ukomfortabel stol, eller at man får lungekræft af at ryge en pakke cigaretter om dagen i 50 år. Ganske vist findes der eksempler på begge dele, men det sker ikke i hvert eneste tilfælde.

Kender du også nogen, som har et upåklageligt syn, selv om de har passeret de 50, som har fundet en ny kæreste i en moden alder, eller som har været raske og rørige livet igennem uden at få udskiftet hverken hofter eller knæ?

Det er altså ikke naturlove, vi har at gøre med her.

Jovist gennemgår kroppen en vis ældningsproces, men er det én, du er uden indflydelse på? Nej vel!

Din indflydelse ligger ikke mindst i de ting, du fortæller dig selv. De overbevisninger, du har om det ene og det andet, bliver også let til dine begrænsninger. De har det nemlig med at blive selvopfyldende profetier. Jeg hiver lige mit yndlingscitat frem (tak for lån Henry Ford!): “Uanset om du tror, du kan, eller du tror, du ikke kan, får du helt sikkert ret”.

Jeg vil vædde med, at mange af dine overbevisninger ikke engang er dine egne. Det er nogle, du har overtaget fra andre. Måske har du hørt så mange sige de samme ting, at du har tænkt, at så måtte det nok være rigtigt.

Er det naturlove, du tror på, så fair nok. Hvis ikke, så vil jeg anbefale dig at lægge nøje mærke til, hvad du går rundt og fortæller dig selv. Du vælger nemlig selv, hvad du vil tro på, og eftersom det, du tror på, har en tendens til at blive din virkelighed, betyder det rigtig meget, hvilke overbevisninger du gør til dine.

Hvad ville der mon ske, hvis du valgte at tro på, at du vil forblive sund og rask, indtil du er blevet mæt af dage, at du altid vil have penge nok til at få det, du har brug for, og at kærligheden venter lige om hjørnet?

 

Hypnose fik det til at køre for Mette

Mette kunne godt se det for sig.

I begyndelsen havde hun svært ved at tro på, at det ville lykkes. Hun havde været til køreprøve to gange med samme resultat.

Hun var slet ikke sig selv. Gik i sort. Alle klapper gik ned samtidig – og blev nede.

Og selv om den køreprøvesagkyndige godt kunne se, det var nerver alt sammen, kunne han ikke lade hende bestå.

Det er meget tit noget, vi ikke har prøvet før, vi bliver bange for. Især hvis vi skal præstere noget samtidig. Når vi har prøvet det nogle gange, og det er gået godt, forsvinder frygten som regel, og vi står tilbage og undrer os over, hvorfor vi nogensinde var bange for det.

For nu er det jo pærelet!

Fordi, vi har prøvet det før.

Jeg vil fortælle dig noget om din hjerne – den mest komplekse konstruktion på jorden.

Sammen med alle andre menneskers hjerner, forstås.

Når det kommer til oplevelser, og hvordan den bearbejder dem, kender hjernen ikke forskel på det, du har oplevet i virkeligheden, og det, du har forestillet dig.

For eksempel ved at visualisere.

Det udnyttede Mette.

Vi arbejdede også med andre ting i løbet af de to gange, hun var til hypnose, men mest af alt visualiserede hun, at hun gik til den nye køreprøve, kørte perfekt og bestod.

Hun oplevede endda, at den køreprøvesagkyndige ønskede hende tillykke med kørekortet.

Hun øvede sig også derhjemme. Den ene gang efter den anden.

Da dagen for den nye køreprøve kom, var Mette langt mindre nervøs. Hun kørte lige så godt, som når hun havde øvet med sin kørelærer. Og bestod!

Og den køreprøvesagkyndige ønskede hende tillykke.

Kan du se det for dig?

En pille til?

“Hvis al medicin i verden blev smidt i havet, ville det være skidt for fiskene og godt for menneskeheden”.

Det bombastiske citat fra den amerikanske poet og medicinprofessor O.W. Holmes stammer fra 1800-tallet, og selv om der både er løbet meget vand i havet og slugt megen medicin siden dengang, er det, som om der breder sig en stigende modvilje mod i hvert fald visse af medicinalindustriens produkter. Jeg møder mange mennesker i min klinik, som er trætte af at tage piller og derfor leder efter andre måder at få bugt med deres helbredsmæssige skavanker på.

Jeg må indrømme, at det for nogle år siden ikke var noget, jeg skænkede mange tanker. I de år, jeg var plaget af hyppige hovedpiner, tog jeg smertestillende piller næsten hver dag. Først da de piller, jeg havde taget i flere år, Vioxx, i 2004 blev trukket tilbage efter anklager om, at de var skyld i op imod 27.000 amerikaneres dødsfald, blev jeg for alvor bekymret.

I dag er jeg mere tilbageholdende med at tage medicin, og der er også god grund til den omsiggribende pilleskepsis. Ifølge The U.S. Centers for Disease Control dør flere end 100.000 amerikanere hvert år af deres lovligt udskrevne medicin.

Jeg er ikke ekspert i de kemiske reaktioner, der sker i kroppen, når vi spiser piller, men populært sagt, så er vore kroppe ikke designet til at bearbejde kemikalier. Nogle gange kan medicin spores i kroppen i årtier efter, at den er indtaget, ofte i fedtvævet – herunder i hjernen – fordi kroppen ikke kan finde ud af at skille sig af med medicinen igen. Al allopatisk medicin har bivirkninger, hvilket man kan forvisse sig om ved at kigge på det enkelte medikaments indlægsseddel, der ofte er både omfattende og skræmmende læsning.

Den allopatiske medicin har uomtvisteligt en betydelig succes, ikke mindst, når det gælder akut, livstruende sygdom. Mindre gode er resultaterne, når det handler om at bekæmpe kronisk sygdom, og man risikerer altså, at der følger bivirkninger med i medicinkøbet – både på kort og langt sigt.

På det seneste har jeg fået øjnene op for æteriske (essentielle) olier, der hurtigt vokser i popularitet i den store verden som et mere naturligt alternativ, der – i hvert fald for de bedstes vedkommende – gavner kroppen i stedet for at skade den. Det er gammel viden på nye flasker, for olierne indeholder i optimeret form de terapeutiske virkninger fra forskellige planter, som er blevet brugt af mennesker flere tusind år, før hovedpinepillen blev opfundet.

De særlig interesserede vil jeg henvise til artiklen “The Chemistry of Essential Oils” af Dr. David Stewart, Ph.D., som du kan google dig frem til på nettet. Heri sammenlignes olierne med den allopatiske medicin.

Olier eller ej, så vil der uden tvivl være piller på markedet i mange år endnu. Jeg advokerer ikke for, at de skal smides i havet, men vi har hver især lov at tænke os om, før vi sluger den næste.

 

Linket mellem hypnose og afslapning

Jeg tvivler stærkt på, at du har lært det i skolen. Jeg har i hvert fald ikke.

Dem, der ikke kan, har ofte problemer. Alligevel er betydningen af at kunne det stærkt undervurderet.

Jeg taler om at slappe af. VIRKELIG slappe af.

I mange menneskers hverdag går det bare derudad i rasende fart. Med fyldte kalendere, lange to-do lister, ambitioner om at gøre karriere, have det perfekte parforhold, søde børn, der klarer sig godt, en veltrænet krop, et rigt socialt liv, økonomisk tryghed og sikkert et par ting mere. Tid til at slappe af i er ikke det, der er mest af, men jo mere vi ræser rundt, desto vigtigere bliver det.

I min klinik spørger jeg ofte mine klienter, hvordan de kan finde ro. Og bemærkelsesværdig mange af dem svarer, at de ikke rigtig kender noget, der kan give dem ro. Og mange, som ved, hvad der virker for dem, benytter sig ikke af det.

Hvis du hører til dem, der har svært ved at finde ro, vil jeg opfordre dig til at tage det alvorligt. Det er vigtigt. Hvis du aldrig har ro på dig, har du måske allerede tankemylder, og du kan være på vej til endnu mere belastende problemer som stress og søvnløshed, der igen kan føre til depression og flere andre uønskede tilstande.

Nu vil du måske indvende, at du slapper af, når du er i motionscenteret, eller når du ligger på sofaen og ser en film i tv. Hvis det er den fornemmelse, du har, er det sikkert bedre end ingenting, men det er ikke den form for afslapning, jeg mener.

Det er ikke sværere end at sætte sig ned med lukkede øjne og gå ind i sig selv. Slappe af. Fokusere på åndedrættet, og give det lidt tid. Og ja, de første gange, du prøver, vil tankerne måske flyve rundt i samme tempo, som du selv plejer, eller du vil måske føle dig rastløs over at sidde her og foretage dig ingenting. Men hold ud. Det er bare tegn på, at du har rigtig stort behov for disse små stunder, hvor du ikke bare slapper af og bliver rolig. Du får også kontakt til dig selv og din indre visdom. Intuitionen, mavefornemmelsen, kald det, hvad du vil. Hvis du har et svært valg, du skal træffe i dit liv, så prøv at spørge ind i dig selv, hvad du skal gøre, mens du sidder der og slapper af. Ofte vil du bagefter vide det.

Og nok så vigtigt: Afslapning er sundt. Nyere forskning peger mere og mere på, at vores krop fra naturens hånd er i stand til at helbrede sig selv. Men den kan kun gøre det, hvis de rette betingelser er til stede. Vedvarende stress, frygt, bitterhed, vrede osv. er gift for kroppens selvhelbredelsesmekanisme. Derfor gør du sig selv en kæmpetjeneste ved at gøre noget ved det, hvis du er bevidst om, at den slags følelser hele tiden fylder dig.

Det første skridt er at genoptage kontakten til dig selv.

Slap af!

P.S. En hypnose kan være en fantastisk afslappende oplevelse. Nogle kunder fortæller bagefter, at de slet ikke kan huske, hvornår de sidst har slappet sådan af. Og de kan mærke, at det er rigtig sundt for dem.

 

Tilfældigheder…

Nogle mennesker har bare trukket nitten.

Eller sådan lyder det, når de fortæller deres livshistorie. Problem på problem, ulykke på ulykke, sygdom på sygdom. Verdens goder – og onder – er helt vildt ulige fordelt. Det kan vi hurtigt blive enige om, og det er sjældent de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder.

Men hvordan kan det være?

Hvorfor er de samme 20 procent involveret i 80 procent af alle ulykker? Og hvorfor bliver nogle mennesker ramt af den ene gebrækkelighed efter den anden, mens andre går fri?

Gener? Livsstil? Tilfældigheder?

Hvis du spørger mig, tror jeg, gener betyder lidt, men meget mindre end de fleste tror. Livsstil betyder nok noget mere, men forklarer langt fra det hele. Og tilfældigheder tror jeg ikke rigtig på.

Jeg tror, hovedforklaringen er den måde, vi tænker og føler på, og at det vigtigste, vi arver fra vores forældre, snarere er deres måde at tænke på end deres gener.  Vi har alle faste mønstre for den måde, vi tænker og føler på, og de manifesterer sig i vores krop. Det, der er vigtigt at forstå er, at mønstrene som regel er ubevidste. Det er altså som regel ikke noget, vi selv kan gøre for, og derfor betyder den tankegang heller ikke, at det er folks egen skyld, at de bliver syge – eller er uheldige.

Samtidig tyder mere og mere på, at kroppen i vid udstrækning er i stand til at helbrede sig selv, når den har de rigtige forudsætninger for det. Hvilket i grove træk indebærer, at hjernens amygdala, der hele tiden enten giver kroppen besked på at slappe af eller at gøre sig klar til kamp eller flugt, vælger at give besked om afslapning, medmindre der er en akut trussel, der kræver kroppens alarmberedskab.

Afslapningskommandoen fra amygdala kan forpurres af stress (i bred forstand), angst og negativitet. Den slags vælger vi heller ikke frivilligt.

De ubevidste tankemønstre og tilhørende følelser er noget af det, jeg arbejder med i min hypnoseklinik i Skive. Jeg er klar til at hjælpe dig, hvis du synes, du er for meget syg, for uheldig, eller at problemerne bliver ved med at vælte ned over dig.

Eller vil du hellere tro, at du er et offer for tilfældigheder?

 

 

Det er det, du siger

Hvad tiltrækker du i dit liv?

Lige tiltrækker lige, hedder det blandt andet i Loven om tiltrækning. Den er ganske vist kontroversiel og vanskelig at bevise, men at den er virksom i hvert fald i en eller anden udstrækning, er de færreste i tvivl om, hvis de tænker sig om. Det er noget, man har vidst meget længe. Vi har gamle ordsprog, der vidner om det: “Som man råber i skoven, får man svar” og “Smil til verden, så smiler verden igen”, kender de fleste. Man skal heller ikke have levet ret længe, før man finder ud af, at chancen for at få et andet menneske til at smile er pænt større ved selv at smile til vedkommende frem for at kalde ham for en idiot.

Så hvad tiltrækker du?

Hvis vi skal tage Loven om tiltrækning for pålydende, kunne jeg også spørge, “hvordan har du det?” Så har du svaret, for du har selv tiltrukket det.

Du har måske mere brug for at vide, hvordan du har tiltrukket det, du har i dit liv, og hvordan du eventuelt kan tiltrække dig noget bedre.

Som mennesker bliver vi påvirket konstant. Ikke bare af de ting, der sker omkring os, men også af det, vi tænker, føler og gør. I hvert øjeblik står underbevidstheden på sidelinjen og registrerer, hvad der sker. Og bliver påvirket af det.

I Robert B. Cialdinis klassiker “Influence – The Psychology of Persuasion” omtales et eksperiment, hvor man undersøgte en gruppe husmødre fra New Havens gavmildhed ved ensartede indsamlinger til fordel for mennesker med sclerose. Før den sidste indsamling lod man husmødrene vide, at andre betragtede dem som gavmilde. Herefter steg deres bidrag til indsamlingen dramatisk. Blot et eksempel på, hvordan vores måde at handle på bliver påvirket af den måde, vi ser os selv på, og hvor lidt, der i virkeligheden skal til for at ændre den måde, vi ser os selv på.

Og det gælder ikke kun for udsagn udefra. Den måde, du bor på, den måde du klæder dig på, det du i øvrigt gør ud af dig selv, den mad, du spiser, om du dyrker motion og så videre. Alt sammen fodrer det din underbevidsthed med oplysninger om, hvilken værdi, du tillægger dig selv. Og hvis summen af de oplysninger er, at du tillægger dig selv ringe værdi, er der stor sandsynlighed for, at dit liv bliver derefter. Husk at lige tiltrækker lige.

Hvis du giver et bidrag til Røde Kors-indsamlingen, registrerer din underbevidsthed, at du er et menneske, der har hjerte for mennesker i nød. Et godt menneske, der har fortjent at have et godt liv, ræsonnerer du måske ubevidst. Hvorimod det kan være en helt anden historie, du fortæller dig selv, hvis du i stedet lader være med at lukke op eller skælder indsamleren ud.

På samme måde med det, du siger til dig selv. Det allervigtigste, du kan gøre, hvis du gerne vil forbedre dit liv, er at behandle dig selv ordentligt. Hvis du kalder dig selv for en fed ko, når du ser dig selv i spejlet om morgenen, bliver det en lang dag i dit eget selskab. Tal pænt til dig selv, erkend at du er en meget vigtig person i dit liv. Vis dig selv respekt!

Hvad tror du, der kunne ske, hvis du blev bevidst om, at du er et menneske, som fortjener respekt?

Og læg mærke til dine egne ord og tanker. De kan nemt blive selvopfyldende profetier. Mit yndlingseksempel er folk, der vil fortælle én, at man skal forvente at få den ene og den anden og den tredje slags skavanker, når man når lidt op i alderen. Hvis det er det, du tror og siger til dig selv, skal du nok få dem.

Jeg foretrækker at sige til mig selv, at jeg altid vil bevare en perfekt sund krop og et perfekt sundt sind.

Varigt vægttab med hypnose

“Det er altså ikke særlig indviklet. Hvis du indtager flere kalorier, end du forbrænder, tager du på, og hvis du forbrænder flere kalorier, end du indtager, taber du dig, så det handler bare om at tænke over, hvad du putter i munden, og dyrke motion”.

Du har sikkert hørt varianter af ovennævnte udsagn mange gange. Som oftest kommer det ud af munden på folk, som ikke selv har vægtproblemer, og isoleret set er det vel den skinbarlige sandhed, er det ikke?

Hvis bare verden var så enkel…

Jo, på den korte bane virker strategien. Næsten alle, som har givet en slankekur et seriøst skud, har haft succes med at tabe sig. I øjeblikket kører der på min hjemegn et stort slankeprojekt med hundredevis af deltagere, som tilsammen har smidt flere tons fedt på få uger ved hjælp af motion og opmærksomhed på kosten. Den traditionelle strategi, når man vil tabe sig. “Skive på vægten” havde tonsvis af succes også i 2014 og er på mange måder et fint arrangement, blandt andet fordi det at være sammen med andre om at tabe sig er med til at fastholde motivationen.

Desværre er der yderligere én erfaring, de allerfleste, som har været på en vellykket slankekur, har gjort sig: Man tager det hele på igen, og nogle gange endda lige et par ekstra kilo.

100.000-kroners spørgsmålet er selvfølgelig: “Hvorfor gør man det?”

Det er fordi, der er andre ting i spil end kalorier og motion. Din krop responderer hele tiden på det, der foregår i dit sind. Og i den forbindelse er det vigtigt at vide, at den ubevidste del af sindet (underbevidstheden) spiller hovedrollen.

Med andre ord: Hvis du er overvægtig, er der en grund til det, hvad enten du er bevidst om, hvad grunden er, eller ej. Og ja, det kan godt være, at den umiddelbare grund er for meget junkfood, cola eller slik, men hvorfor har du så fået det behov?

Måske beskytter det ekstra fedtlag dig mod smerte eller afvisning. Måske er det en foranstaltning, der hjælper med at holde uønsket, seksuel interesse væk. Årsagerne kan være mange. Det er vigtigt at pointere, at det nogle gange kan være svært at finde logik i den måde, du og din krop reagerer på, men i dit ubevidste sind giver det mening. Det kender dig til bunds og dermed også årsagen til, at du har den adfærd, du har.

Det er herinde, nøglen til et varigt vægttab ligger gemt. Ved at finde og arbejde med de bagvedliggende årsager til overvægten. Når de er væk, begynder din krop af sig selv at finde tilbage til den vægt, der er ideel for dig.

Så kan du opleve, at du får mere styrke til at være vedholdende, og mere lyst til at motionere og spise sundt. Det er godt af mange andre årsager, og på den måde får bloggens indledende udsagn – efter vores mellemregning – gyldighed på ny.

Hvis du er træt af slankekure, der ikke virker i længden, og er du klar til at gøre noget ved din overvægt, så invester i dig selv med et forløb med hypnose hos mig i Skive.

Det handler ikke bare om, hvordan du kan komme til at se ud.

Tænk også på, hvilken lettelse det vil være mentalt, at du ikke længere skal tænke på, at du også burde dit og dat, hvad folk mon tænker, alle de gange du har forsøgt, hvor det ikke lykkedes. Fortsæt selv listen.

 

Hvad tror du selv?

Jeg kom vist til at bande indvendig…

”Hvad f….. er det for noget at sige til dig selv? Det gør du bare ikke igen!”

Samtalen med mig selv fandt sted en af juledagene, meget tidligt om morgenen. Et af de tilfælde, hvor det var fint nok at vågne op alt for tidligt uden at kunne sove igen. For jeg brugte tiden godt.

Aftenen før havde jeg talt med min søster om et kursus, jeg har planer om at udbyde. Hun var imponeret over, at jeg kastede mig ud i det. Og så var det, at jeg hørte mig selv sige, at det jo ikke var sikkert, det blev til noget – ikke sikkert, at der ville være interesse for det.

Jeg burde vide bedre. Mit arbejde går ud på at arbejde med sindet – det bevidste og det ubevidste. Og at sige til mig selv, at kurset måske ikke ville blive til noget, var at skyde mig selv i foden. Og den morgen måtte jeg minde mig selv om det vigtigste citat, jeg kender:

”Uanset om du tror, du kan, eller om du tror, du ikke kan, så får du helt sikkert ret” (Henry Ford).

Jeg spørger jævnlig klienter, som virker meget sikre på, at et eller andet i deres liv aldrig vil blive bedre, for eksempel smerter i ryggen, om det er noget, de ved, eller noget, de tror. Nogle insisterer på at vide, at det aldrig bliver bedre. Men hvordan kan man vide det, når vi hele tiden forandrer os, og stort set hver eneste celle i vores krop bliver skiftet ud mindst hver ottende måned? Spørgsmålet er i virkeligheden næsten altid, hvad vi tror. Og hvem bestemmer, hvad vi skal tro? Det gør vi selv.

Det besværlige er så bare, at vore overbevisninger tit har rod i den ubevidste del af vores sind, men man kan bearbejde de ubevidste overbevisninger gennem sin indre dialog. Bliver jeg ved at sige til mig selv, at kurset måske ikke bliver til noget, bliver det det, jeg tror på. Får jeg overbevist mig selv om, at der vil være masser af mennesker, som vil have gavn af det kursus, og at jeg har bunker af nyttige ting til dem, så skal det nok lykkes.

Det er sådan, loven om tiltrækning virker. I fuld overensstemmelse med Henry Fords citat.

Så jeg er i gang med at bearbejde mig selv. Ud over at være opmærksom på min indre dialog, bruger jeg også selvhypnose til det. Hvad det går ud på, kan du læse på min hjemmeside.

Hvad med dig? Har du noget, du gerne vil opnå her i 2015?

Vær opmærksom på dig selv og dine tanker. Hvad tror du selv? Kommer det til at lykkes?

Finder du ud af, at du ikke rigtig tror på det, så bestem dig for, at du VIL tro på det, hvis det er vigtigt nok for dig. Og sørg for, at det bliver det, du fortæller dig selv fra nu af. På den måde forbedrer du markant dine chancer for at lykkes med det.

Godt nytår!

Venlig hilsen

Per Nielsen