Behandling af allergi

Allergier er fejltagelser fra immunforsvaret, der reagerer uhensigtsmæssigt på noget, der ikke er farligt for kroppen, eksempelvis græspollen og hundehår.

For eksempel kan dit immunforsvar i en situation, hvor uønskede virus eller bakterier var kommet ind i kroppen, samtidig have oplevet pollen eller hundehår i luftvejene, og derfor forbundet de ting med noget farligt. Og når der senere igen kommer pollen eller hundehår ind, så reagerer immunforsvaret. Og da der nu ingen virus eller bakterier er, angriber det i stedet kroppens egne celler. Og siden dengang har immunforsvaret, som er en del af det ubevidste sinds forsvarsmekanismer, og som reagerer automatisk ud fra sine erfaringer, været klar til at reagere, når det registrerer pollen eller hundehår.

I hypnose forklarer jeg dit ubevidste sind, at der netop er tale om en fejltagelse fra immunforsvarets side, og at de ting, det har reageret på, slet ikke er farlige, således at det uden negative konsekvenser for kroppen kan holde op med at reagere på pollen og hundehår, eller hvad problemet nu er. Der kan desuden arbejdes med blandt andet EFT, visualisering og med at bringe dig tilbage til den situation, der udløste allergien.